Rejsefortællinger – Kristian Botoft Kvist fra Kvists Billedbog

Alle billeder i opslaget her er eget af Kristian Botoft Kvist fra Kvists Billedbog.

Kristian Botoft Kvist er 28 år gammel, opvokset lidt udenfor Horsens og har til dagligt rejsebloggen Kvists Billedbog. Han har intet favorit land, da det for ham er som at vælge mellem sine børn – alle lande har positive og negative sider. Kristian har prøvet mange forskellige rejseformer, men har mest erfaring med backpacking.
De mange forskellige rejseformer har også givet mange forskellige oplevelser – bl.a. to måneders togt i det Filippinske øhav, en vandretur på omkring 4000 km hele vejen fra Skagen til Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien og mange flere.
Hvis du synes, dette lyder spændende, så læs med og hør flere af Kristians tanker om at rejse.

Kvists billedbog

Hvad inspirerer dig til at rejse ud i verden?

Jeg tror ikke, jeg er skabt til at være det samme sted hele mit liv. Jeg vil se og opleve verdens forskelligheder igennem alt fra kultur, religion, sprog, gastronomi, natur og meget mere undervejs på mine rejser. Hvis man har en passion eller fascination for noget, så skal man jagte den og derfor rejser jeg så ofte som muligt ud i verden.

kvists billedbog
rejsefortællinger

Hvilket land har været det bedste at rejse i?

Ligesom med mit ynglings land, så er det her også et ret svært spørgsmål, for mig. Det er både forskelligt ud fra, hvilken rejseform du bruger og hvor i landet du befinder dig. Jeg har gode oplevelser og minder fra rigtig mange lande, så at vælge ét land ud, det kan jeg simpelthen ikke.

Hvad har du lært om dig selv ved at rejse?

Jeg har lært, at jeg er meget selvstændig, at jeg har modet til at springe ud i noget, som jeg ikke har prøvet før, at tage ved lære af mine fejl, at jeg hviler godt i mig selv, at jeg sagtens kan underholde mig selv i længere perioder og generelt bare kan langt mere, end jeg turde håbe på for bare ti år siden.

Santiago de Compostela rejsefortællinger kvists billedbog
kristian vandrer kvists billedbog

Hvad har du lært om kulturforskelle ved at rejse?

Jeg har lært, at selvom vi har forskellige levevilkår, spisevaner, religioner, kulturel forståelse osv. så er vi utrolig ens på mange andre punkter.
Der er intet sted i verden, hvor de ikke griner eller græder ligesom os og mennesket har de samme behov.
Jeg forsøger altid at forstå et andet lands kultur og selvom jeg ikke er enig i opfattelsen, skikken eller den måde de dyrker deres kultur på, så skal man møde det med et åbent sind og ikke trække vores kultur nedover andre mennesker. Ligesom de heller ikke behøver trække deres kultur ned over hovedet på os. Vi skal alle være her og vi skal have lov at leve vores liv på den måde, som vi finder rigtigt.

Hvilke råd vil du give til andre der ikke har rejst ud i verden før?

Tá nu bare afsted! Der er så få mennesker i verden som ikke bliver fascineret eller nysgerrig, når det kommer til rejser og eventyr. Hvis du kommer afsted og det virkelig bare ikke er noget for dig, så kan man altid tage hjem igen og i det mindste kan du sige, at du gjorde noget ved det, men det ikke var noget for dig alligevel. Start lidt blødt og nemt med et land som minder om vores danske kultur og arbejd dig så op mod noget totalt nyt og et fremmede land, der overhovedet ikke minder om Danmark. Bagefter vil du næsten med garanti have en anden forståelse for verden og dig selv.

kristian rejsefortællinger

Hvad er din drømmedestination?

Hver og en af de 170 lande som jeg mangler ud fra ”United Nations” liste over selvstændige lande i verden.
Der er selvfølgelig nogle, som ligger højere på listen end andre, men jeg har et meget åbent sind og der er ikke noget lande i verden, som jeg ikke vil besøge. Jeg tror på at der er onde mennesker over alt i verden, selv i vores egen lille andedam, men jeg tror ikke på, at noget land eller by som helhed er skabt til at være ondt. Jeg mener derimod, at en del lande har onde ledere, ligesom der er frontfigurer indenfor religion mm., der er onde. Men som helhed tror jeg på, at størstedelen af verden er god og man altid kan finde gode mennesker, på sin vej.

Hvilke tre ting kan du ikke undvære på din rejse?

1. Telefon. Jeg er nok blevet ret afhængig af min telefon som jeg bruger til alt. Både kamera, planlægning, bookinger, oversættelse, noter osv.

2. Høretelefoner. Jeg hører rigtig meget musik, podcast, lydbøger osv. Så at kunne tage et par gode høretelefoner eller hørebøffer på i en flyver/bus eller bare til at koble af fra mennesker omkring mig, det har jeg haft rigtig meget brug for.

3. Vandfilter. Jeg har de seneste tre års tid haft en Lifestraw drikkedunk, som gør, at jeg kan drikke vandet alle steder i verden, f.eks. fra vandhanen. Den kan filtrerer alt vand udover vand fra poolen, saltvand og olie. Jeg har sparet utrolige summer på at undgå at købe vand, samt undgået at skulle købe en utrolig masse plastisk flasker/dunke/poser med vand.

Hvor kan man følge dig på din næste rejse?

Hjemmeside – www.kvistsbilledbog.com

Instagram – Kvists_billedbog

Facebook – Kvists_billedbog

rejsefortællinger kristian

Dine rejsefortællinger

Vil du dele dine rejsefortællinger her på Rygsækrejser ligesom Kristian fra Kvists Billedbog? Så brug #rygsækrejserdk på dine rejsebilleder på Instagram, så har du mulighed for at blive den næste til at dele dine personlige rejsefortællinger. 

Læs andre rejsefortællinger

Emma Helene Hansen – om bl.a. Iran og Australien 

Simone Basse – om Nordkorea, Australien, Antarktis og Den Trassibiriske Jernbane

Nanna Spandet Poulsen – om frihed rejser giver.

Nordombord – om Indonesien, kør-selv-ferie og et digitalt nomade liv.

Heidi Manøe – Om Indonesien, Sydney og hvad man kan læse om sig selv ved at rejse.

Skriv et svar