Rejsefortællinger – Simone Basse

Alle billeder i opslaget her er eget af Simone Basse

Simone er 33 år. Hun har en stor forkærlighed for Australien, hvor hun har rejst i seks måneder. Hun kan godt lide Australien på grund af mentaliteten blandt befolkningen og naturen som landet tilbyder, derudover føler hun sig meget hjemme, når hun rejser der. Hun er generelt ikke så meget til at rejse i storbyer, men kan alligevel godt lide Hong Kong, som hun har besøgt nogle gange. Hun er vild med den spændende historie, maden, befolkningen og den smukke natur som er omkring byen. 
Simone er ægte backpacker og hun elsker hiking, vandreture, lokal mad og at møde lokalbefolkningen når hun rejser. Derudover er hun vild med alternative rejsedestinationer og havde allerede besøgt alle syv kontinenter inden hun blev 28.

Simone Basse

Hvad inspirerer dig til at rejse ud i verden?

Jeg overvældes altid af forskelligheden i naturen verden over. Uanset hvor små og tæt landene ligger, er de altid en helt ny verden. Lokalbefolkningen er også altid til stor fascination, som konstant gør at man stiller spørgsmål til egne værdier.

Hvilket land har været det bedste at rejse i?

Det er umuligt at svare på, hvorfor jeg vil tillade mig en top 5:

Antarktis. Den overvældende, blændede og uendelig hvide sne og et utroligt vildt dyreliv. Når først man er blæst med snot i hovedet af en blåhval, eller en vild pingvin næsten vader ind i én, så er man altså solgt.

Guatemala. Vulkaner, tacos, indianer ruiner, regnskove, fantastisk bevaring af naturen. Flere argumenter behøves næppe.

Rusland. Den Transsibiriske Jernebane hele vejen gennem Rusland og at opleve den sibiriske vinter. Russerne er vildt folkefærd, og landet fik mig til at interesse mig for historie og sprog som aldrig før. Jeg læser endda russisk på aftenskole nu, så fanget blev jeg.

Nordkorea. Aldrig før har et land givet så mange indtryk på så kort tid. Man kan mene meget om regimet, men efter en tur dertil er alt ikke længere så sort/hvidt. Befolkningen var noget af de mest nysgerrige, generte og venlige jeg har oplevet. Der er helt sikkert meget mere til det land end blot Kim, Kim og Kim.

Australien. Et must for alle unge backpackere, der skal udnytte et sabbatår.

Simone Pingviner
Sæl antarktis

Hvad har du lært om dig selv ved at rejse?

Min lykke er ikke nødvendigvis andres lykke, og ingen af delene er mere værd end den anden. Det er fascinerende at se de små ting, der kan gøre mennesker i andre kulturer glade, som vi danskere kan have en tendens til at glemme at værdsætte.

Rusland simone
Rusland simone tog

Hvad har du lært om kulturforskelle ved at rejse?

Jeg er blevet meget bedre til at sætte pris på både ligheder og forskelligheder i mennesker. Vi skal lære af hinanden uden at blive et helt homogent samfund.

Hvilke råd vil du give til andre der ikke har rejst ud i verden før?

Rejser beriger mere end Netflix´n´chill.

Guatemala simone

Hvad er din drømmedestination?

I påsken missede jeg Svalbard (nu udskudt til påsken næste år), som jeg virkelig havde glædet mig til. Bortset fra det, så er drømmedestionationen at vandre rundt i Centralasien.

Hvilke tre ting kan du ikke undvære på din rejse?

Lifestraw, kamera og hængelås til hostelets skab.

Hvor kan man følge dig på din næste rejse?

Det kan man på min Instagram – Simone Basse.

simone basse nordkorea
nordkorea dans lokale

Dine rejsefortællinger

Vil du dele dine rejsefortællinger her på Rygsækrejser? Så brug #rygsækrejserdk på dine rejsebilleder på Instagram, så har du mulighed for at blive den næste til at dele dine personlige rejsefortællinger. 

Læs andre rejsefortællinger

Emma Helene Hansen – om bl.a. Iran og Australien 

Kristian Botoft Kvist – om at gå fra Danmark til Spanien og meget mere.

Nanna Spandet Poulsen – om frihed rejser giver.

Nordombord – om Indonesien, kør-selv-ferie og et digitalt nomade liv.

Heidi Manøe – om Indonesien, Sydney og hvad man kan læse om sig selv ved at rejse.

Skriv et svar