Rejsefortællinger af Heidi Manøe

Alle billeder i opslaget her er eget af Heidi Manøe.

Mød Heidi. Hun er 28 år og uddannet Padi Dive Master. Når hun rejser, er det for det meste slow travel, hvor hun har muligheden for at være et sted i en længere periode. Hun elsker unikke og autentiske oplevelser de steder, hvor hun rejser. Lige nu lever hun som digital nomade og er derfor hele tiden på farten. 

Synes du, at det lyder spændende – så læs Heidis rejsefortællinger og erfaringer nedenfor.

rejsefortællinger af heidi manøe

Hvad inspirerer dig til at rejse ud i verden?

Når jeg rejser, så føler jeg mig fri og levende. Det er en følelser af, at jeg bliver ladet op med oplevelser og mit liv bliver beriget. Det betyder mere for mig, at være rig på oplevelser end på bankbogen.

Hvad er dit favorit land?

Danmark. Min hjemland er så stor en del af mig og vil altid ligge mit hjerte nærmest.

Hvad er din favorit storby?

Stockholm og Sydney. Jeg har boet halvandet år i Stockholm, hvor jeg lynhurtigt følte mig hjemme. Byen er fantastisk smuk, især om sommeren. En perfekt blanding af grønne områder, vand og storbyens summen. Jeg har skrevet om byen og mine favorit steder i Stockholm her.  

Jeg har kun tilbragt halvanden uge i Sydney på en forretningsrejse, men jeg faldt pladask for storbyens beach-wibe. Jeg nød til at vende tilbage til Sydney og opleve endnu mere af Australien.

rejsefortællinger af heidi manøe bali
losangeles-sun

Hvilket land har været det bedste at rejse i?

Hvis jeg skal vælge, så må det være Indonesien. Her er leveomkostningerne lave, maden er fantastisk, menneskene er søde og dykning er noget af det bedste der findes. Indonesien består af en masse øer, som har noget unikt at byde på – eksempelvis komodovaraner og orangutanger.

Hvad har du lært om dig selv ved at rejse?

Da jeg var teenager og jeg rejste ud, var jeg tilbageholdende med sætte mig ind i og forstå andre kulture og kræsen med lokal mad. Vi danskere kan have en dårlig vane med at være bedrevidende og det kan ligge i vores udstråling, at vi synes, vi er smartere i Danmark. Nu er mit sind langt mere åbent, jeg er nysgerrig på at forstå andre kulturer og deres kulinariske specialiteter.

Så har jeg lært, at jeg ofte har meget tilfælles med andre rejsende, som jeg møder ude i verden. Rejsende mennesker er ofte sultne på livet, har ofte et åbent sind og vil gerne danne nye venskaber.

sweden-stockholm1
australia-sydney

Hvad har du lært om kulturforskelle ved at rejse?

At med et åbent sind og god mavefornemmelse, så betyder kulturforskelle ikke så meget. Blot man er smilende og har gode intentioner, så er kulturbarrierer sjældent en rigtig udfordring og verden er fyldt med venlige mennesker.

Hvilke råd vil du give til andre der ikke har rejst ud i verden før?

Fokuser på at være rejsende i stedet for turist. En turist tager til Rom og går målrettet efter turistattraktionerne og centrale spisesteder. Sørg for at suge hele rejsen ind, tal med de lokale når muligheden byder sig, udforsk stedet uden andet formål end at se sig omkring og tage imod store som små oplevelser når de opstår.

Rejser du alene, så opsøg steder hvor du har mulighed for at falde i snak med andre. Eksempelvis hostels, arrangeret ture eller camps for eksempelvis dykning, surf eller yoga.

australia-bluemountains

Hvad er din drømmedestination?

Den er svær, da jeg har så mange. Lige nu står det øverst på min liste, at rejse rundt i Østeuropa/Balkan. Jeg tager afsted i midten af august.  Dernæst er det min plan at tage Nordthailand til efteråret. Det hele afhænger naturligvis af convid-pandemien. Jeg vil også rigtig gerne til Sydamerika, især Colombia og også Mexico (særlig for at dykke).

Hvilke tre ting kan du ikke undvære på din rejse?

Pas, penge og mobil. Engang skulle min søster og jeg på weekendtur til London, vi skulle mødes hos vores far, som ville køre os til lufthavnen. Da vi mødtes blev vi spontant enige om at tømme vores kufferter, foruden toiletsager og ekstra trusser. I stedet ville vi finde hvad vi behøvede i London og tage det som en oplevelse. Bevares, London er et af de lettere steder at finde, hvad man behøver og vi havde planlagt at shoppe anyways. Men det giver alligevel et indblik i, at det hele nok skal gå, selvom man ikke har alt hvad man får brug for med hjemmefra.

Hvor kan man følge dig på din næste rejse?

Jeg kan følges på min Instagram profil og min rejseblog.

Instagram: myphoenixeffect
Rejseblog: www.myphoenixeffect.com

indonesia-floes
indonesia-nuda-penida

Dine rejsefortællinger

Vil du dele dine rejsefortællinger her på Rygsækrejser? Så brug #rygsækrejserdk på dine rejsebilleder på Instagram, så har du mulighed for at blive den næste til at dele dine personlige rejsefortællinger. 

Læs andre rejsefortællinger

Emma Helene Hansen – om bl.a. Iran og Australien 

Kristian Botoft Kvist – om at gå fra Danmark til Spanien og meget mere.

Simone Basse – om Nordkorea, Australien, Antarktis og Den Trassibiriske Jernbane

Nanna Spandet Poulsen – om frihed rejser giver.

Nordombord – om Indonesien, kør-selv-ferie og et digitalt nomade liv.