Risterrasser i Filippinerne

Banaues risterrasser i Filippinerne ligger i Ifugao bjergkæden. De er et anderledes billeder end det, som man normalt får, når man tænker på Filippinerne. De fleste tanker fører imod hvide strande, palmer og krystalklart vand.
Banaue risterrasserne er lige så imponerende, som så meget andet i landet, dog er det noget helt andet. Det er bjerge, frodig natur og ja ris. Hele området bliver af nogle eksperter omtalt som verdens 8. vidunder, blandt andet fordi mange af terrasserne menes at være over 2000 år gamle, hvilket gør det endnu mere imponerende at de stadig står i dag. Selvfølgelig er de vedligeholdt og der bliver også lagt cement og sten i nogle steder i dag, da noget af befolkningen stadig lever af dem.

Hvis du vælger at besøge Banaue på din rejse i Filippinerne, så vil jeg klart anbefale at gøre det som det første, efter du er landet i Manila. Det vil jeg, da du her skal rejse nordpå modsat af mange af de andre oplevelser, som ligger sydpå.
Derudover vil jeg anbefale at du besøger Banaue i enten april-maj eller oktober-november, da det er her terrasserne er grønnest. Jeg var der selv i slutningen af maj.

Nedenfor kan du læse min guide til, hvordan du lettest opleve risterrasser i Filippinerne, hvor du kan overnatte og hvad du bør opleve.

banaue i filippinerne
Batad risterrasserne

Transport

Den klart letteste måde at komme til Banaue på er med natbus fra Manila. Turen varer ca. 9 timer alt efter trafik. Billetterne til bussen skal købes på forhånd og koster 490 pesos (oktober 2018). De kan købes via dette link.
Det positive ved at turen er om natten er, at man sparer penge på en overnatning, plus man ikke spilder en dag på transport.

Overnatning

Da jeg var der med mine to rejsemakkere, boede vi ved et homestay, som hedder Randy’s Brookside inn. Vi var der to overnatninger. Jeg kan ikke huske prisen, men det var ikke specielt dyrt. Morgenmaden var dog ikke inkluderes, men kunne tilkøbes og bestod af brød og omelet med lidt grøntsager til.
Randy som har stedet og bor der med sin kone nedstammer selv fra den oprindelige Ifugao befolkning. I hvert fald så vidt jeg forstod det. Han er en meget flink og hjælpsom vært, som gerne deler ud af anbefalinger omkring oplevelser og spisesteder.

Bookninger kan nemt gøres via facebooksiden ved samme navn, som du kan finde her.

Læs også: Ting du skal opleve i Filippinerne.

Oplevelser

Den vigtigste oplevelse er selvfølgelig at se risterrasser i Filippinerne, men det kan gøres flere steder, som jeg vil komme ind på her.

Banaue risterrasser

Banaue er højst sandsynligt byen, som du vil komme til at bo i, da det er den største by. Hvis du bor her har du udsyn til de omkringliggende risterrasser og måske det lille vandfald, som også er her.
Det er mest normalt, at man går en “runde” rundt om det hele. Den ene side op af den asfaltbelagte vej er meget simpel og der er endda flere viewpoints undervejs. Når du er nået til det sidste viewpoint, bliver det dog lidt mere besværligt. Her skal du ned af en masse trapper og det er her eventyret virkelige begynder. Vejen bliver lidt mindre tydelig, da man mange steder går på kanterne af terrasserne. Vi endte med, at skulle klatre lodret op et sted, for at kunne komme videre. Men der skulle være en vej, så man ikke behøver dette, vi fandt den dog ikke.

Banaue i Filippinerne

Batad risterrasser

Batad er et must! Det var den dag jeg nød mest og det smukkeste af områderne vi besøgte. Et kæmpe plus ved Batad er det store flotte vandfald Tappiya. Fra Banaue kommer du hertil med tricycle.
Der er mange forskellige ruter, at gå når man er der. Vi gik ned til den lille by i midten, derefter op til vandfaldet og til sidst op til toppen på modsatte side og langs toppen rundt til starten.

Hapao risterrasser

Vi besøgte Hapao den sidste dag. Jeg nød det lidt mindre end de to første dage, da alle risterrasserne begyndte at ligne hinanden. Ved Hapao skal du have en guide i modsætningen til de andre steder, hvor du selv vælger. Guiden er et frisk input, hvis du de to første dage har gået rundt selv, da han kan fortælle lidt mere om området og dets historie. Højdepunktet ved Hapao er de hotsprings som er det. Så skal du hertil, så pak badetøj.

Alt i alt er Banaue virkelig noget, jeg kan anbefale, da det viser en helt anderledes side af Filippinerne, end den som man ellers ser mange steder.

Skriv et svar