Oplevelser i La Fortuna

La Fortuna er en lille by i det centrale Costa Rica. Omkring byen er der et væld af mulige oplevelser. De fleste af disse oplevelser har noget med den store Arenal Vulkan at gøre. En vulkan som man ikke kan undgå at se fra byen. Du kan blandt andet river rafte, zip-line, komme på forskellige hikes og meget mere. 
Jeg havde to hele dage her, hvor det blev til to store oplevelser. Vi (Min ven Frederik og jeg) kunne godt have lavet andre ting som zip-line eller river rafting, men vi vidste, at vi ville kunne lignende ting på et senere tidspunkt på vores tre måneders rejse, som ikke engang var en uge gammel, da vi ankom til La Fortuna. 
Noget du skal være opmærksom på i La Fortuna er prisen på de forskellige ture. Det er ikke de billigste aktiviteter i verden, for at sige det pænt. Jeg erfarede dog at der er dog penge at spare, hvis du bestiller gennem dit hostel, istedet for at bestille ved byen tourbureauer. Lige så snart du træder ud af bussen, er der, folk som vil sælge dig forskellige ture til overpris. Slå derfor koldt vand i blodet og vent med at bestille. Det er i hvert fald dumt at betale fem dollars mere for den samme oplevelse, hvis du rejser på budget.

Priserne heri annoncen er fra marts 2018 og kan godt være ændret.

Oplevelser i la fortuna

Arenal Vulkano Hike

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal lave i La Fortuna, så vil jeg anbefale hiking turen rundt om den aktive Arenal Vulkan. Turen varer ca. 10 timer inklusiv transport. Der er flere forskellige udbydere af turen, men det fleste ture er den samme rute. 
Jeg vil anbefale at pakke en taske med kamera, snack og badetøj med til turen.

Selve hiking turen

Som start bliver man samlet op på dit hostel og kørt til startpunktet for hiket. Derfra går man igennem “regnskov” op til det højeste punkt man kan komme på vulkanen. Det er ulovligt at bestige vulkanen, på grund af fare rullende klippeststen. Efter man har været ved det højeste punkt, går man igen ned til stedet, hvor der vil blive serveret frokost. Her er der en sø, som man kan bade i. Søen blev lavet af vulkanen, efter dens sidste udbrud.
Efter frokosten kører man videre hen til anden del af hiket. Her går man igen igennem “regnskov”, hvor man gør et lille stop ved et vandfald. På denne del af turen er der stor sandsynlighed for at se forskellige tropiske fugle og aber. Man kommer også igennem et mere goldt landskab. Hvor der er ikke så mange træer længere, da de blev udslettet under seneste udbrud. Afslutningsvis på anden del kommer man til observatoriet, hvorfra man ser solnedgang.
Som sidste del af turen gøres der stop ved nogle af de varme kilder, som er i området. Her bliver der serveret drinks og man får en ansigtsscrub i mørket. Det er den perfekte afslutning på en dag fyldt med aktiviteter og informationer. Imens man sidder i de varme kilder, er der gode chancer for at se ildfluer, som lyser op.

Alt i alt er det et godt hike, som ikke er hårdt, så længe du har ordentligt fodtøj på. Guiderne er enormt kompetente og ved alt om vulkanen, dyrene som lever omkring den og naturen. De vil kunne fortælle en masse små anekdoter omkring alt fra myrer til træer. 

Vi boede på det hostel, som hedder La Choza Inn og bookede turen derigennem. Turen kostede 95 Dollars inklusiv transport, frokost, entrepriser og guide.

Backpacker rygsæk la fortuna

La Fortuna Vandfaldet

La Fortuna Vandfaldet er det mest imponerende vandfald, jeg har set på mine rejser, i hvert fald indtil nu. Det er stort, kraftigt og alt omkring det er grønt og frodigt. Tag badetøj med da der er mulighed for at bade for foden af vandfaldet. Du skal bare være klar på, at vandet er koldt! 
 
Langt de fleste tager bil (lejet bil eller taxa) hertil. Taxa en vej koster ca. 20 dollars. Er du derimod glad for at cykle, så kan du leje en cykle i byen og cykle op til vandfaldet. Det gjorde Frederik og jeg. Jeg ved ikke engang, om det er noget jeg vil anbefale. Bakkerne op til vandfaldet er enormt stejle og hårde. Turen er kun 4-5 km, men tager lang tid på grund af hårdheden. Turen hjem igen er dog en leg, fordi du langt størstedelen af tiden kører nedad. 
 
Når du er kommet frem og har betalt, er det første du kommer til et viewpoint, hvor du kan se vandfaldet og det omkringliggende natur (som vist på billede ovenover). Derfra skal du ned af en masse trapper, hvorefter du kommer til vandfaldet. 
Ved indgangen er der en lille café. hvor du kan købe lidt mad inden turen tilbage. Du kan dog også tage dit eget med og spise ude foran, hvis du gerne vil spare lidt penge. 
 
Indgangen til vandfaldet er åben fra 7.30 til 16 og entréprisen er 15 dollars.