Besøgt verdens mindste vulkan

Mt. Taal eller Taal Vulcano bliver i Filippinerne brandet, som verdens mindste vulkan eller verdens mindste aktive vulkan. Om dette er rigtig, skal jeg ikke gøre mig klog på, men historien er god, når man skal fortælle den videre.
Vulkanen er dog lidt underlig, da det er en stort vulkankrater, med en sø i midten. Inde i den sø liger så Taal Vulkanen, som så også har en lille sø nede i krateret. Så det er en vulkan, med en sø i sig, med en vulkan i sig, med en sø i sig.

verdens mindste vulkan - taal vulkanen

Kom til vulkanen

Vulkanen er meget lettilgængelig fra den nærliggende by Tagaytay, som ligger en-tre timer væk fra Manila med bus, alt efter trafik. Fra bussen tager du en tricycle ned til byen Talisay Bay, hvorfra du bliver sejlet over til Taal øen. Sejlturen bør maksimum koste 2000 pesos tur-retur, og gerne mindre, hvis du er god til at prutte om prisen og alt efter hvor mange i er. Når man kommer til øen skal man betale 50 pesos i entrepris.
Du vil blive mødt at mange, som vil prøve at sælge dig en hestetur til toppen. Tak for alt i verden pænt nej tak til det. Da det ofte er enormt varmt og det ikke ser ud til at hestene lever og arbejder under de bedste forhold. Du vil heller ikke forbryde at takke nej til tilbuddet om hesten, da vandreturen til toppen er god og tilpas udfordrende på grund af både varme og stejlhed.

Fra toppen af vulkanen, med udsigt ned i krateret er det ikke sådan, at man er ved at falde bagover af det syn, som møder en. Men udsigten udover søen og landskabet rundt om, er derimod rigtig flot.

Andre aktiviteter i området

Verdens mindste vulkan - solnedgang

Du kan med god grund tage en-to overnatninger i Tagaytay, alt efter, hvornår du ankommer. Der er faktisk et par ting, som man kan give sig til. Du kan besøge Picnic Grove. En lille park, med udsigt over søen og hvor du har mulighed for at zipline et par 100 meter. Det var min første gang jeg prøvede det og jeg synes bestemt det var pengene værd.
Derudover kan du med god grund besøge Peoples Park, hvor du har en fantastisk udsigt ud over det omkringliggende landskab. Jeg vil anbefale at se solnedgang derfra. Det gjorde jeg og det var uden sammenligning den vildeste solnedgang, jeg i mit liv har set!
Derudover er der også verdens (måske) bedst beliggende Starbucks, med udsigt over søen og vulkanen.

Jeg vil klart anbefale at tage hertil og få et par dage væk fra de mange turister, som der kan være Filippinerne. Der er selvfølgelig turister her, men ikke i samme grad, som mange andre steder.