Rejsefortællinger af Marie Louise Dam Westergaard
Alle billeder i opslaget her er eget af Marie Louise Dam Westergaard.
I denne omgang rejsefortællinger kan du møde 22 årige Marie Louise Dam Westergaard. Hun har boet i Canada, været på en par forskellige lange rejser og skal snart krydse Atlanten i båd.
Læs hendes fortællinger fra Canada og den fantastiske natur, Kenya og hvad det lærte hende, hvorfor hun elsker at sejle og meget andet.
Hvad er dit favoritland?
Det er simpelthen et svært spørgsmål at besvare, da jeg synes, hvert land har noget helt specielt at byde på. Når jeg rejser, holder jeg meget af at opsøge kontraster.
Men et land der har gjort stort indtryk på mig er Kenya. Selvom det efterhånden er ved at være nogle år siden, jeg besøgte Kenya, så sidder alle følelserne og minderne stadig lige under overfladen
For mit vedkommende var det min første rejse til et andet kontinent. Et højskoleophold på savannen. En stor kontrast fra, hvad jeg ellers havde oplevet i mit unge liv. Hvor livsglæden, trods stor fattigdom, stadig lever. Hvor det at se solen stå op over Mt. Kenya med løvebrøl i baggrunden og hjælpe de lokale Masai kvinder med forskellige projekter. Det sætter hele vores måde at leve på i perspektiv.
Hvad er din favorit storby?
Nu er det ikke fordi, jeg har rejst rundt i særlig mange storbyer. Men der er specielt en storby jeg har brugt meget tid i og derfor har en stor kærlighed til – Vancouver. Jeg synes, storbyen byder på utroligt mange spændende og sjove bydele, samtidig med, at byen ligger smukt omringet af naturen. Det er lige sådan, jeg gerne vil have en storby til at være. Det her med, at man ikke er længere væk end en times penge, før man befinder sig i flot natur. Vancouver ligger omringet af flere forskellige bjergkæder, og så løber der en bred fjord gennem byen, som adskiller Vancouver fra Nordvest Vancouver. Her har jeg op til flere gange krydset fjorden i kajak, og ikke altid været den skarpeste til at vurdere farten på de store krydstogts- og containerskibe. Er sågar blevet eskorteret hjem af en politibåd.
Hvad er din favorit rejseform?
Jeg holder faktisk utrolig meget af, at sejle med rundt som gast ombord på sejlbåde i verden. For knap to år siden satte jeg for første gang mine ben ombord på en sejlbåd i Fransk Polynesien, og lige siden har jeg været bidt, af alt det sejlerlivet byder på. Lige fra bølgernes meditative vuggen. Solopgange i horisonten. Kolde sundownere på dækket. Varme kahytter og høj bølgegang. Det at trille ud af køjen for at have styrvagt, føle sig lille og samtidig kæmpestor, alt imens man stirrer op på utallige klare stjerner. At man har muligheden for at komme derud, hvor de færreste kommer, for det er oftest der, de mest fantastiske oplevelser venter! Det er en rejseform, der passer mig rigtig godt, fordi det oftest bliver kombineret med gode muligheder for at dykke, og er der noget jeg holder meget af, så er det altså at hoppe i vandet med dykkerudstyr på. For at kigge dybt ned i det blå, omringet af fiskestimer, koraller og livet under vand der bare tuller forbi i sit helt eget tempo. Lige der, under vandet, der står tiden komplet stille for mig.
Hvad inspirerer dig til at rejse ud i verden?
Verden rummer på et utal af forskellige kulturer, menneskesyn og oplevelser der bare ligger derude og venter. Og det er det, jeg gerne vil ud og mærke.
“Travel is the only thing you buy that makes you richer” Det er et ordsprog jeg virkelig føler giver mening, lige siden første gang jeg fik rygsækken på som 14 årig, hvor min første tur gik til Torquay på sprogskole. Her blev jeg rig på de første oplevelser. Det var en anden kultur og sprog end, hvad jeg kom fra. Jeg fik smag for verden, og allerede på flyet hjem kunne jeg mærke, hvordan det boblede i hele kroppen. Jeg kunne mærke at jeg skulle afsted igen, ud at se verden, ud at blive rig på oplevelser.
Siden min første tur til Torquay, har jeg stået ansigt til ansigt med bjørne i Canadas vildmark. Sprunget faldskærm over Vancouver Island. Surfet på et utal af bølger forskellige steder i Stillehavet. Dykket med flere hundrede forskellige hajer, smukke fisk, hvaler, delfiner og en enkelt hvalhaj i Fransk Polynesiens smukke krystalklare vand. Stået bag roret midt ude i Stillehavet under den klareste stjerne himmel og med et hav oplyst af morild.
Frosset i knap 4000 meters højde på toppen af en vulkan i Guatemala, for at vågne til det mest fantastiske syn af glødende lava på vulkanen overfor. Kørt gennem landskabet i El Salvador på ladet af en lastbil, der aldrig havde fået kørselstilladelse i Danmark. Hjulpet en lokal familie med høsten – med machete, naturligvis, og bagt pupusas på obskure tidspunkter i baglokalet hos de lokale kvinder.
Jeg har set Panamakanalen, rejst landet rundt i lokale busser, boet på en øde strand, hvor havskildpadderne lagde æg og små nye skildpadder søgte mod Stillehavets bølger. Krydset grænsen til Costa Rica til fods for at påmønstre en jordomsejlings båd. Fileteret store fisk på agterspejlet og danset til reggae toner på kridhvide sandstrande.
Sejlet blandt kæmpe isbjerge i buldrende mørke, hvor det eneste, der lyste op var stjerner og nordlys der bølgede over himlen. Vandret langs indlandsisen, med jagtgevær tværs over skulderen for at jage rensdyr.
Hvilket land har været det bedste at rejse i?
Det er igen et svært spørgsmål at besvare. Men det må igen blive Canada. Canada har en bred vifte af muligheder. Den storslået natur byder både på skærgårde langs kysten, hvor man næsten ikke kan undgå at sejle uden at blive mødt af et blæst fra hvaler. De utallige bjergkæder der stækker sig gennem landet, både sneklædte og grønne. De flotteste gletchere, søer og fjorde, hvor naturen spejler sig på smukkeste vis. Det dyreliv, man kan møde langs Vancouver Island, er fuldstændig overvældende. Og så tror jeg endnu ikke, at jeg har oplevet at rejse i et land, hvor man bliver mødt af så omsorgsfulde og venlige mennesker.
Hvad har du lært om dig selv ved at rejse?
Med fare for at lyde alt for klicheagtig. Så har jeg lært mig selv bedre at kende, jeg har lært vigtigheden i at stoppe op og lytte til mig selv og mærke efter.
Jeg har på mange af mine rejser oftest sat mig selv i situationer uden sikkerhedsnet, for netop at lære mig selv at kende, og for at finde ud af, hvor få ting jeg faktisk har brug for, for at være glad. Heldigvis kræver gode minder og stunder ikke særlig meget plads i min backpack.
Hvad har du lært om kulturforskelle ved at rejse?
Jeg har lært hvor mange forskellige meninger og livssyn der findes. Hvor vigtigt det er, at vi prøver at forstå og lære af hinanden frem for at kritisere. At respektere hinanden og vigtigheden i, at bevare vores forskelligheder. Og så har jeg fundet ud af, hvor lidt det egentlig kræver at være glad.
Hvilke råd vil du give til andre der ikke har rejst ud i verden før?
Først og fremmest synes jeg, at man skal springe ud i det, med åbent sind, arme, og hjerte. Sørg for at have researchet på området, landet. Vær åben men ikke naiv! Kom afsted og se, hvad verden har at byde på. Du finder det absolut ikke ved at blive hjemme og drømme om det. Man bliver overrasket over, hvor søde og hjælpsomme langt de fleste mennesker man møder på sin vej er. Sørg for at have luft i dit budget og planlægning, så du altid har mulighed for at skifte mening og rejse videre med nogle af de søde og inspirerende mennesker, du kommer til at møde undervejs.
Hvad er din drømmedestination?
Jeg kan ikke komme på kun én drømmedestination som sådan, men der er i hvert fald tre steder jeg simpelthen vildt gerne vil besøge.
Papua New Guinea har længe stået som en drømmedestination for mig, da ø-staten er så mystisk og uudforsket. Der lever over tusind forskellige stammer i landet, helt isoleret og afsides fra resten af den moderne verden. Det synes jeg er ufatteligt spændende. Madagaskar har jeg også en stor drøm om at opleve. Mest på grund af det helt vilde dyreliv og unikke natur.
Sidst men ikke mindst drømmer jeg om, at besøge Galapagos og dykke i farvandet omkring, og allerhelst i selskab med en stor flok hammerhajer.
Hvilke tre ting kan du ikke undvære på din rejse?
De tre ting man altid kan finde i min rygsæk er først og fremmest et par gode vandresko/sneakers, så jeg altid kan drøne ud over stepperne og helst komme op i nogle højdemeter. Derudover har jeg nærmest altid mit dykkerudstyr med mig, og tro mig, mine svømmefødder har været med mig verden rundt, og fået et utal af skeptiske blikke, sjove kommentarer og grin. De er tilpas for store til, at være i min rygsæk, så de bliver oftest bundet fast udenpå. Den sidste ting, jeg altid har med mig, er et par gode høretelefoner, så jeg har mulighed for, at høre musik når jeg transporterer mig rundt.
Hvor kan man følge dig på din næste rejse?
Hvis man har lyst, kan man følge med inde på min instagram profil, @marielouise.dam, når jeg inden længe drager ud på nye eventyr.
Dine rejsefortællinger
Vil du dele dine rejsefortællinger her på Rygsækrejser? Så brug #rygsækrejserdk på dine rejsebilleder på Instagram, så har du mulighed for at blive den næste til at dele dine personlige rejsefortællinger.
Læs andre rejsefortællinger
Emma Helene Hansen – Om bl.a. Iran og Australien
Kristian Botoft Kvist – Om at gå fra Danmark til Spanien og meget mere.
Simone Basse – Om Nordkorea, Australien, Antarktis og Den Trassibiriske Jernbane
Nanna Spandet Poulsen – Om frihed rejser giver.
Nordombord – Om Indonesien, kør-selv-ferie og et digitalt nomade liv.
Heidi Manøe – Om Indonesien, Sydney og hvad man kan læse om sig selv ved at rejse.
Mihel Stanimirovic – Om Thailand og gode råd til folk som skal rejse selv.
Backpacking The World – Om Filippinerne og drømme om at køre rundt i Europa i en van
Faret Vild I Verden – Om at bo i en van og få ødelagt en jordomrejse af Corona