Pamir Highway
Pamir Highway er for mig en tur igennem fantastisk smuk natur, en køretur langs en flod som er grænsen mellem Tadsjikistan og Afghanistan, søde mennesker over alt på, korrupt politi og militær, en sød og rar chauffør og meget meget mere.
De ni dage, som turen varede, står for mig som højdepunktet, i de syv uger, hvor min kæreste og jeg rejste rundt i Centralasien. Det gør det da, jeg ikke føler, at jeg har oplevet og kan komme til at opleve noget lignende nogle andre steder i verden. Tadsjikistan er ikke et land, som mange kende eller rejser til (hvis de kender det). Men det vil jeg gerne ændre på. For det er et land med rigtig meget at tilbyde til rejsende, som elsker smuk natur og anderledes kultur.
Dag 1 – Osh til Tulpar Kul
Den første dag startede kl. 10.00. Vi blev hentet på vores hostel i Osh af vores chauffør. På vej udad byen, skulle vores chauffør lige skulle købe et par vandmeloner, cigaretter og lidt mere. Ting som han brugte som gaver, til folk som vi kom rundt til.
Derefter fortsatte vi imod Tulpar Kul, hvor vi skulle bruge de første to dage. Undervejs gjorde vi et par fotostop, hvor vi kunne tage nogle billeder af den smukke natur. På daværende tidspunkt tænkte var vi enormt imponerede af naturen. Den blegner dog i forholdt til den natur, vi ville se på resten af turen.
Da vi havde kørt i ca. 3,5 timer, holdte vi en pause i den lille by Sary-Tash, hvor vi spiste frokost. Derefter havde vi omkring 1,5 times kørsel tilbage, hvoraf det meste var på grusvej.
Efter køreturen på den ujævne vej, havde vi brug for at bevæge benene. Først blev vi indlogeret i en hyggelig yurt, hvorefter vi hurtigt fandt vores kameragear frem og gik hen til Tulpar Kul, som den blå bjergsø hedder. Vi besluttede ret hurtigt at gå op af bjergsiden, som ligger ved siden af søen, for at få et bedre udsyn over søen og dens fantastiske farver.
Ud på aftenen fik vi en stor aftensmad bl.a. bestående af mantys, som er Centralasiens svar på dumpling.
Transporttid
Ca. 5 timer
Budget pr. person
125 kr.
Overnatning
Yurt Camp
Dag 2 – Tulpar Kul
Vores dag to var den store hiking dag på Pamir Highway. Vi ville bestige Lenin Peak. Eller i hvert fald noget af det. Lenin Peak er med sine 7134 meter et af de højeste bjerge i Centralasien. Det skulle på samme tid være et af de letteste bjerge, over 7000 meter, at bestige i verden.
Vores mål for dagen var at gå optil Advanced Basecamp (camp one). Tulpar Kul ligger ca. i 3500 meters højde og Advanced Basecamp ligger omkring 4400 meter højde.
Vi stod tidligt op, for at have så meget af dagen at vandre i som muligt. I vores rygsække havde vi pakket kamera gear, mad, snacks og vand og var klar til en udfordrende dag i højderne. Efter morgenmaden drog vi afsted, den første “store” ting, som vi gik forbi var Lenin Peak Basecamp, det tog ca. en time at gå hertil. Lenin Peak Basecamp er startstedet, for de bjergbestigere, som vil helt til toppen.
Efter basecampen kom der et langt, grønt område, som var relativt flat. Området snyder lidt, da det er længere, end det lige ser ud til. Der er rigtig god mulighed for at se søde murmeldyr her, som man kan komme ret tæt på. Efter det grønne område kom der et kort stykke, hvor det gik ret meget opad. Cirka halvvejs på stykket besluttede vi os for at holde en lille spisepause ved et lille vandfald.
Efter pausen gik vi over det område, som er kendt som “Onion Field”. Det er det, da der er en masse løgblomster som blomstre der.
Undervejs på turen begyndte vi at snakke om, om det var det værd at gå helt til Advanced Basecamp eller om vi skulle stoppe ved Travellers Pass, hvor vi snart kom til.
Efter vi kom op til toppen af Travellers Pass (ca 4250 meters højde) tog vi en lang velfortjent pause, hvor vi tog en masse billeder og ellers bare nød den smukke natur, som vi var omringet af. Efter pausen besluttede vi, at det var tid til at vende tilbage imod campen, hvor vi stadig havde 2-3 timers vandretur tilbage til.
Vi var tilbage i campen omkring kl 15. Begge udmattede efter den lange dag. Resten af dagen blev ikke brugt på meget andet end at slappe af og spise aftensmad.
Transporttid
Ingen
Budget pr. person
100 kr.
Overnatning
Yurt Camp
Dag 3 – Tulpar Kul til Karakul
På tredje dagen stod vi igen tidligt op. Denne gang endnu tidligere end dagen før. Da vi havde en plan om at se solopgangen ved søen. Helt så tidligt blev de dog ikke til. Imens vi gik henover det små frosne græs var solen på vej op over bjergene i baggrunden. Hvis man er frisk på at stå tidligt op, så er der virkelig værd at se solopgangen fra søen.
Efter morgenmaden var det tid til at komme videre imod den lille bjergby Karakul i Tadsjikistan (ej at forveksle med Karakol i Kirgisistan).
Vi satte os ind i bilen, efter halvanden times køretid nåede vi til det første stop på grænsen mellem Kirgisistan og Tadsjikistan. En halv times tid og kort køretur senere var vi kommet igennem andet stop ved grænsen. Vi havde fået vores stempler, vores visum var i orden og alt var godt. Vil du vide, hvordan det fungerer med visum til Tadsjikistan, så kan du læse det her.
Ved grænsen samlede vi også en tysk blaffer op, hvilket jeg havde tænkt på fra starten af turen, at jeg gerne ville. Alle dem vi havde mødt i Centralasien, som blaffede virkede super sociale og snakkesalige. Ham vi samlede op var dog ikke så snakkesalig, hvilket gjorde det lidt træls, at have en ekstra person med i bilen. Personligt synes jeg, at det mindste man kan gøre, når man bliver samlet op som blaffer er at snakke og bidrage til køreturen – men det var der ikke meget af.
Omkring to timer efter vi havde krydset grænsen, ankom vi til Karakul, hvor vores chauffør kørte hen til et lille hyggeligt hus, hvor husets ejere tog pænt imod os. Det var meget tydeligt, at vores chauffør var gode venner med dem – hvilket var meget generelt for alle steder, vi sov på hele turen.
Om eftermiddagen gik vi ned til den blå bjergsø, som byen ligger ved siden af. Vi havde dog glemt myggespray og blev hurtigt angrebet af de mange agressive myg.
Omkring solnedgang gik vi igen udenfor. Denne gang for at gå lidt rundt i byen og se, hvad den havde at byde på. Igen glemte vi myggespray, hvilket resulterede i en del myggestik på ben, hænder og endda i ansigtet.
Transporttid
Ca. 4 timer
Budget pr. person
120 kr.
Overnatning
Homestay
Dag 4 – Karakul til Murgab
Dag fire startede omkring kl. 8, hvor vi stod op til den morgenmad, bestående af tørt hvidt brød med marmelade og te. Derudover fik vi også en omgang risengrød, hvilket vi fik mange steder på turen. Efter morgenmaden pakkede vi bilen og kørte videre på Pamir Highway.
En times tid efter vi var kørt fra Karakul ankom vi til Ak-Baital – Det højeste sted på hele Pamir Highway (4655 meter). Planen var at vi skulle spise frokost i byen Rangkul. Dette havde vores chauffør dog ikke fået at vide. Men efter en lille samtale med chaufføren kom det heldigvis på plads. Kort derefter drejede vi af hovedvejen og kørte imod den lille by bjergby, som ligger tæt på grænsen til Kina. Dette var også byen, hvor chaufføren kommer fra.
Den familie vi spiste frokost ved, var fantastisk søde og stod alle med store smil på læben, da vi kom. Mange steder er det normalt, at den ældste mand i huset spiser sammen med gæsterne, hvilket han gjorde her. Selvom han ikke snakkede et ord engelsk og vi ikke kunne sammensætte en sætning på russisk eller tadsjikisk, så formåede vi stadig at få en lille samtale, ved hjælp af kropssprog og tegn. Efter frokosten gik vi en tur i den lille by, hvor vi bl.a. kom fordi den orange moske på billedet.
Omkring halvanden til to timers kørsel senere ankom vi til Murgab. En af de “store” byer på ruten. Vi besluttede os for, at vi ville købe et sim-kort hver, så vi kunne få lidt 3G og skrive hjem til Danmark, at alt var godt. Hvis man skal købe et sim-kort på ruten, så er det her, det skal gøres. De kan købes i byens shoppinggade, som er en række shippingcontainere, som er blevet lavet om til butikker.
Transporttid
Ca. 4,5 timer
Budget pr. person
120 kr.
Overnatning
Guesthouse
Dag 5 – Pshart Valley
Femte dag – vi havde brug for at få lidt ro på og ikke bruge så mange timer i bilen. Så det var virkelig dejligt, at vi også havde planlagt, at der ikke skulle ske det store. Vi skulle kun køre omkrign tre kvarter (hver vej) til og fra Pshart Valley.
Efter den korte køretur på den ujævne grusvej ankom vi til otte yurts og nogle små lerhuse midt imellem bjergene. Her boede der fem familier, som alle bidrog til, at livet i den lille landsby skulle fungere.
Vores plan var, at vi ville lave et lille hike op af et bjerg. Vi var dog begge ret trætte og havde ikke gået mere end en halv time, før vi besluttede at sætte os ned og bare nyde omgivelserne i stedet.
Da vi kom tilbage til yurterne, blev vi inviteret ind ved en af familierne, hvor vi spiste frokost. Den bestod af en slags rullet pandekage, med en mælk som smagte af fløde til. Maden på Pamir Highway er generelt ikke noget at råbe hurra for, slet ikke som vegetar. Men de små familier arbejder med, hvad de har og man skal bestemt ikke klage. Hvad man ikke får i kvalitets mad, får man til gengæld i ALT andet på turen.
Familien bestod af far og mor, to piger og to drenge, hvor den ene boede i Kirgisistan, hvor han arbejdede. Den yngste af pigerne (omkring seks år) var i en alder, hvor hun skulle lære, at hjælpe til i hjemmet. Imens vi spiste var moderen og pigen igang med at spinde uld til at lave tæpper og tøj af. Den ældste af pigerne hjalp til med at dække bor og vaske op efter maden. Drengen, som var den yngste af de hjemmeboende, var endnu ikke gammel nok til at hjælpe med noget. Han fjollede bare rundt og hyggede sig.
Efter vi kom tilbage til byen, gik vi en lille tur rundt i den igen. Husene lignede mest af alt noget fra en græsk ferieø, med hvide vægge og blå døre.
Transporttid
Ca. 1,5 time
Budget pr. person
120 kr
Overnatning
Guesthouse
Dag 6 – Murgab til Bulunkul
Dag nummer seks på Pamir Highway var helt klart en af de flotteste. Men på samme tid var det også den hårdeste dag i bilen, for mit vedkommende. Vejene var meget hullede, hvilket gjorde, at jeg hoppede rundt på bagsædet i bilen. Heldigvis var dagen i bilen ikke så lang og vi havde nogle gode pauser undervejs, hvor vi kom ud og så den flotte natur, som der virkelig var meget af på strækningen vi kørte.
Dagen startede igen tidligt med en typisk Pamir Highway morgenmad, som var relativt kedelig. Som jeg husker det var der ikke de store oplevelser indtil vi holdte ind til frokost. Men efter frokosten ændrede dette sig dog. Vi kørte bl.a. forbi den krystalklare sø Ak-Balyk, hvor der svømmede nogle små fisk rundt. Vores chauffør var enormt fornøjet af dette og sagde flere gange “fish, fish” efterfulgt af en lille grin. Vi havde ikke selv hørt om Ak-Balyk inden turen, men vores chauffør holdte pludselig bare ind – hvilket vi er rigtig glade for, fordi der var så smukt.
Lige da vi var kørt af den “asfalterede” vej på hovedvejen og ind imod Bulunkul gjorde vi stop ved en lille, næsten udtørret saltvandssø, hvorfra to af de ovenstående billeder er fra. Dette var helt klart dagens højdepunkt.
Da vi ankom til Bulunkul by efter en halv times køretur på grusvejen, gik vi hurtigt ned imod søen ved samme navn som byen. På vej derned mødte vi to unge mænd, som var kommet til fra Khorough for at fiske i søen. Den ene af dem snakkede ganske godt engelsk og fortalte os lidt om landet og spurgte meget ind til hvem vi var og hvad vi lavede. Vi kom dog aldrig ned til søen. Vi måtte indse, at det ville blive for besværligt at nå helt derned på grund af det våde underlag.
Transporttid
Ca. 3 timer
Budget pr. person
115 kr.
Overnatning
Homestay
Dag 7 – Bulukul til Langar
Dag syv skulle egentligt have været brugt i Bulunkul og ved søen Yashilkul, som ligger meget tæt på byen. Vores chauffør kunne dog ikke forstå, hvad vi ville bruge en helt dag på der. Så efter en kort snak omkring det besluttede vi at køre op til søen og direkte videre til Wakhan Valley og byen Langar. Derved gjorde vi vores Pamir Highway tur en dag kortere.
Efter en kort køretur kom vi op til Yashilkul. Søen ligger i et naturreservat, hvilket betød at vi skulle betale 15 kr pr. person for at komme ind.
Ved søen var der et lille hot spring, hvor vores chauffør tog et bad, imens vi gik ned til søen for at tage billeder og kigge os omkring. Kort tid efter vi kom derned, besluttede vi os for at gå op til bilen igen, så vi kunne komme videre, da der ikke var alverden at se ved søen.
Nu kørte vi imod Wahkan Valley, som havde været det store mål på turen, da vi havde hørt, at det skulle være noget at det smukkeste og mest betagende natur i verden. Det viste sig hurtigt at alt, hvad vi havde hørt, var sandt. Hver eneste gang vi drejede rundt om et hjørne på grusvejen var vi nødt til at stoppe, for at nyde den smukke natur og tage billeder. Det var bjerge, som jeg aldrig i mit liv havde set dem før, så mange forskellige farver og former. Hvert bjerg var nærmest unikt.
Efter en semi-lang dag i bilen kom vi til byen Langar, som ligger lige ved grænsen imellem Tadsjikistan og Afghanistan (det som skiller de to lande er en flod). Efter at have kørt så mange dage i bjerge, hvor vi kørte over trægrænsen, var det underligt igen at se træer og frodig natur. Da vi kom frem til vores hyggelige homestay, havde vi brug for at slappe af efter den lange dag i bilen og de mange indtryk. Der gik dog ikke lang tid, før vi gik ud for at se byen og folkene som boede der. Vi kunne ikke gå langt før vi blev mødt af de første lokale, som hilse os pænt velkommen. I løbet af gåturen i byen, blev vi mødt af mange smil fra de lokale, hvor en del af dem også gerne ville have taget billeder. Det var nemt at mærke, at der ikke kommer ret mange turister til den del af verden. Jeg tror rigtig mange er skræmt af, at Afghanistan ligger et stenkast derfra, hvilket er synd, da området er så smukt og folkene er enormt søde og velkomne.
Til aftensmad kunne vi endelig få noget mere interessant mad end de sidste mange dage. Grundet den lavere billigenhed har de lokale fra Langar nemlig mulighed for at dyrke grøntsager, hvilket vi virkelig havde savnet.
Alt i alt var dette den bedste dag på turen. Det var dagen med den smukkeste natur, vi mødte en masse smilende og imødekommende mennesker og fik endeligt noget ordentligt at spise igen.
Transporttid
Ca. 4,5 timer
Budget pr. person
115 kr.
Overnatning
Homestay
Dag 8 – Langar til Ishkoshim
På den anden sidste dag startede vi med stor glæde efter den forgangende dag. Efter ca. halvanden times tid i bilen ankom vi til Yamchun Fortress, som er en gammel fæstning, der ligger på en stejl bjergside. Her brugte vi omkring en halv times tid, hvorefter vi kørte videre op af bjerget til nogle hot springs, som vores chauffør mente vi skulle se. Dette havde vi dog ikke planlagt, vi havde ikke engang badetøj med i rygsækken. Så vi stak lige hovedet ind og kørte derefter ned af bjerget igen og videre imod Ishkoshim.
Kort før vi ankom til Ishkoshim, kørte vi forbi endnu en fæstning. Alt imens vi stod inde i fæstningen og tog billeder af det omkringliggende landskab, kom en millitærmand ud af ingenting og fortalte os at vi ikke måtte tage billeder. Vi besluttede derfor at sætte os ind i bilen igen og kører det sidste korte stykke på dagens rute.
Da vi kom frem til vores homestay lige udenfor Ishkoshim, fik vi en lille frokost, som bl.a. bestod af pommes frites, hvilket vi ikke lige havde forventet at få på turen. Efter frokosten gik vi ind imod byen, for at se hvad den havde at tilbyde. Igen, som i Langar, blev vi mødt af en masse smil og søde folk, som ville have taget billeder og hilse på os.
I byen gik vi ned af en vej imod floden, som grænser Tadsjikistan og Afghanistan. Her satte vi os ned og nød det hele. Det var enormt underligt at sidde her, så langt fra Danmark, og kunne kigge på Afghanistan. Et land man har hørt så meget om de sidste mange år i medierne, men alligevel ikke rigtig ved noget som helst om. Vi havde i vores planlægning kort haft oppe at vende, om vi skulle tage en dagstur til Afghanistan, men besluttede dog ikke at gøre af flere grunde. Men hvis man gerne vil besøge landet, så er Wakhan Korridoren klart det sikreste sted at rejse der. Men et besøg i Afghanistan må blive en anden gang i fremtiden for mit vedkommende.
Transporttid
Ca. 4 timer
Budget pr. person
100 kr.
Overnatning
Homestay
Dag 9 – Ishkoshim til Khorogh
Pamir Highway var ved at være slut for vores vedkommende. Vi var kommet til sidste dag på turen. Aftenen inden havde vi aftalt med vores chauffør, at vi ville køre tidligt videre, da han havde en lang tur hjem, efter han havde sat os af i Khorogh.
Dette resulterede dog i en ret stressende dag, hvor vores chauffør kørte meget hurtigt og vi ikke rigtig følte, at vi kunne nyde køreturen og tage de pauser vi gerne ville.
Vi kørte fra Ishkoshim allerede ved syv tiden og med en tre timers køretur var vi allerede i Khorogh omkring kl. ti. Det var overhovedet ikke planen at vi skulle så hurtigt og stressende frem. Men sådan var det nu engang. Igen var køreturen langs floden som skiller Tadsjikistan og Afghanistan. På denne del af turen var der en del militærstop, især i forholdt til de første mange dage på turen.
Da vi ankom til Khorogh, blev vi sat af i nærheden af vores guesthouse, som vi havde booket inden vi ankom. Vi brugte resten af dagen på at gå rundt i byen, som bl.a. har en ret god bazaar og (underligt nok) et par gode genbrugsbutikker lige overfor bazaaren.
Transporttid
Ca. 3 timer
Budget pr. person
120 kr.
Overnatning
Guesthouse
Tanker om Pamir Highway
Hvis jeg skal sige det kort, så er Pamir Highway en af de største rejsemæssige oplevelser, jeg i mit liv har haft. Turen giver et fantastisk indblik i en verden, man slet ikke kender og aldrig høre om i Danmark.
Naturen, man møder på sin vej, er FANTASTISK!! Det er uden tvivl den smukkeste natur, jeg nogensinde har set og oplevet. Det er som at opleve en anden planet. De mennesker man møder i løbet af turen, er virkelig også skønne, hjælpsomme og imødekommende. Det eneste de vil er at vise deres liv og verden frem, hvilket er smukt at opleve.
Så leder du efter en anderledes og uforglemmelig oplevelse, som ikke alle dine venner og bekendte har oplevet, så er Pamir Highway virkelig en oplevelse, som jeg virkelig vil anbefale. Jeg vil i hvert fald gerne garantere, at du ikke kommer til at glemme det foreløbeligt.
Hvis du gerne vil have anden inspiration til Pair Highway, så er rejsebloggen Thesandyfeet et godt sted at finde inspiration, det kan du gøre her. Og ellers er www.caravanistan.com også et godt sted.