Oplevelser i Khiva

Der er mange gode og hyggelige oplevelser i Khiva. Langt de fleste af disse oplevelser finder du indenfor den gamle bymur. 
For at besøge mange af oplevelserne i Khiva, så skal man have et “City Pass“. Dette giver adgang til langt de fleste af byen museer, moskeer og mausoleer, men dog ikke alle. Et City Pass til to dage koster 100.000 Som, hvilket ca. er 66 kr. Så det er penge, som er godt givet ud. Det kan købe ved vestporten, hvor “turist hovedindgangen” er og højest sandsynligt også der, hvor du bliver sat af, hvis du kommer med taxa.

Da Khiva ikke er en særlig stor by, så vil jeg anbefale at have to-tre hele dage her. Dette bør være tid nok til at opleve, hvad byen har at byde, på uden på nogen måde at stresse.

khiva uzbekistan

Juma Moskeen

En af de flotteste oplevelser i Khiva. Juma moskeen er kendt for sine mange søjler, som holder bygningens tag. Mange af søjlerne er dekoreret flot med udskæringer og det er en fed fornemmelse at gå rundt imellem dem. Moskeen er inkluderet i i City Pass.

Udover at være enormt flot, så er det også et godt sted at flygte lidt fra den enorme varme, som der kan være i Uzbekistan. Særligt, hvis du besøger landet om sommeren. 

Se solnedgang fra bymuren

Du skal minimum op på bymuren en gang, hvis du besøger Khiva. Og så kan du lige så godt kombinere det med et se solnedgang derfra. Det er virkelig et smukt syn, at se dagens sidste solstråler ramme byens høje tårne og minareter og se hvordan de sandfarvede bygninger bliver gyldne af solen stråler. Det er virkelig anbefalelsesværdigt. Det er en af de bedste oplevelser i Khiva og en fantastisk måde at slutte en dag af på. 

Læs også: Kom bedst rundt i Uzbekistan

oplevelser i khiva
khiva solnedgang

Khorezm Art Restaurant

Khorezm Art Restaurants lokation er uden tvivl, en af de flotteste jeg nogensinde har spist ved og det var også en af de bedste restauranter vi besøgte i Uzbekistan. Restauranten ligger lige ved den gamle Allakuli Khan Madrassaen, hvilket gør det til et fantastisk sted at spise. Vi spiste der to ud af tre aftenener der og begge aftener var der livemusik, hvilket gjorde det ekstra hyggeligt. 
Restauranten serverer en del forskelligt mad – både pasta, vegetariske muligheder og mantys, som er en slags dumpling. I områder omkring Khiva har de en speciel manty med græskar, hvilket er virkelig lækkert – det kan klart anbefales som en starter til at dele. 

Hvis du vil læse lidt mere om restauranten og se lidt af maden, som de tilbyder, så kan du gøre det via deres tripadviser her

Dashyak Bazaaren

Khivas lokale bazaar ligger et par kilometer udenfor den gamle bydel. Men er stadig hyggeligt at besøge. Det er her, de lokale køber mange af deres madvarer. Så det er en god måde at komme ud og møde de lokale og købe frugter, grøntsager og snacks til billige penge. 
Der kommer ikke mange turister der. Faktisk mødte vi ikke andre. Det gør også at de lokale lige kigger en ekstra gang på en og ofte også hilser, da de ikke normalt ser så mange tursiter der. 

Pahlavon Mahmud Mausoleum 

Pahlavon Mahmud Mausoleum er en af de bedste oplevelser i Khiva. Indgangen er ikke inkluderet i “city pass“, men koster kun 6000 som, hvilket er omkring fire kroner. 
Det er et gravsted for Pahlavon Mahmud (sjovt nok), som var en stor digter, forfatter og wrestler i området. Selve bygningen er magisk indeni – så flot dekoreret med mosaik fra gulv til loft. Det er et af de helligste steder i byen, så det er vigtigt at være stille og ikke at tage billeder inde i bygningen, for at respektere stedet. 

Læs også: Budget og rejsetanker til Uzbekistan

oplevelser i khiva uzbekistan

Far vild i gaderne

Khiva er enormt hyggelig bare at gå rundt i – især indenfor den gamle bymur. Så gør dig selv den tjeneste at gå væk fra hovedgaderne og oplev de lokales liv væk fra hovedgaderne. Khiva er slet ikke lige så turistet som Samarkand og Bukhara, men byen er meget mindre, så det kan godt virke som om, at der er turister over del hele. Derfor kan det være meget rart at komme lidt væk. Gå om i baggaderne og far vild. Det er en rigtig god måde at få lidt ro på og se lidt mere af, hvad den historiske by har at byde på. 

backpacking uzbekistan khiva

Skriv et svar