Transport i Ecuador
Når man backpacker er transport oftest en af de ting, som man bruger en del tid på at undersøge og som oftest kræver det også en smule forarbejde. Transport i Ecuador er egentligt ret nemt som backpacker, da infrastrukturen er virkelig god i landet. Nu har jeg ikke været på Galapagos og kender ikke til det er, men på fastlandet er nemt og overskueligt at komme rundt med bus og de store byer er ret ligetil med taxa. Der er dog nogle sikkerhedsmæssige ting, som man skal være opmærksom på i busserne. Bare rolig, det er ikke sådan, at folk bliver overfaldet eller det som er værre, men tyveri er ret normalt i busserne. Jeg har derfor skrevet denne artikel, som skal hjælpe dig med at komme lettest rundt i Ecuador og på den sikreste måde.
Bus
Busser er letteste måde at komme rundt i Ecuador i mellem byer. Om det er store byer, hvor du skal med en mere luksuriøs bus eller mindre byer, hvor du skal med lokale busser. Hvis man skal rejse med de mere luksuriøse busser, så behøver man ikke at booke billetterne er par dage i forvejen, men man kan nøjes med nogle timer i forvejen. Man kan dog god bestille dage i forvejen, hvis man vil være på den sikre side.
Min rute i landet, hvor jeg rejste med bus var fra Quito til Baños, fra Baños til Montañita og fra Montañita til Guayaquil.
Den første tur fra Quito til Baños var rigtig nem. Det var en 6-7 timers tur, hvor vi bare mødte op på busstationen i Quito og bestilte billetter til den første busafgang.
Turen fra Baños til Montañita var dog en længere tur på omkring 12 timer. Vi valgte, at tage turen om natten, for at spare en overnatning. Vi startede med at tage en bus fra Baños til Guayaquil og derfra var vi med to lokale busser videre til Montañita. Denne strækning er en af dem, hvor man skal tænkte lidt mere over sikkerheden, da der ofte er tyveri her. Dette vil jeg komme ind på længere nede på siden.
Den sidste rute var med bus fra Baños tilbage til Guayaquil, hvorfra vi skulle med bus videre til Peru dagen efter. Denne tur varede ca. 2 timer.
Taxa
I storbyerne er det altid lettest at tage taxa, hvis du skal på længere strækninger eller hvis du har din rygsæk med, som kan være tung og besværlig at gå rundt med. De officielle taxaer i Ecuador er gule, som i de fleste andre lande i Sydamerika. Forskellen i Ecuador er dog at de også har orange nummerplader, så hold øje med dette.
I storbyerne er der en lov om, at de skal bruge taxameter. Nogle gange kan du dog aftale en pris på forhånd, men taxameteret er helt klart at foretrække, hvis du spørger mig.
Hvis du skal bruge en taxa, så er den bedste idé altid at få dit hostel til at ringe efter en, da det ikke altid er helt sikkert bare at vinke en ind til siden på gaden. Man kan godt gøre det, og jeg har også selv gjort det, men der findes nogle skrækhistorier, så det er bedre at være på den sikre side.
Læs også: Ting du skal opleve i Ecuador
Sikkerhed i busser
Er transport i Ecuador sikkert? Man skal ikke google ret meget omkring sikkerheden i busserne i Ecuador for at finde ud af, at der ofte sker tyveri. Der findes et hav af historier, hvor folk har fået stjålet computer, kamera, penge eller hele tasker. Disse tyverier sker oftest i natbusser, når folk sover eller på en anden måde er uopmærksom. Ofte så kravler tyvene rundt under sæderne, hvor de enten skærer tasker op og stjæler værdier eller skubber dem frem eller tilbage til deres kompagnoner. Jeg har også hørt historier fra offentlige busser, hvor folk har siddet med deres telefon i hånden, hvorefter den er blevet hevet ud af hånden på dem.
En historie fra bussen
Jeg har ikke selv prøvet at få stjålet noget på en bustur – heldigvis. Men da jeg skulle fra Baños til Montañita med natbus, oplevede jeg, at en pige fik stjålet computer og penge. Da bussen kom frem til destinationen, fik alle tjekket deres bagage igennem, for at sikre at ingen på bussen havde stjålet det – og ingen af dem som stadig var på bussen, havde gjort det. Bussen havde på turen gjort stop i Guayaquil, hvor Frederik og jeg var steget af sammen med et par andre, bl.a. andet nogle lokale. Chaufføren af bussen formodede derfor, at det var nogle af dem som havde gjort det.
Som sagt steg Frederik og jeg af bussen inden det endelige destination, men vi mødte et engelsk par, som havde været med samme bus og som vi havde snakket en smule med inden, som fortalte os historien. De havde også selv oplevet, at en mand kravlede rundt under deres sæder, hvor han “ledte efter sin telefon”.
Disse historier findes der et hav af. Det er kun en brøkdel af folk, som gør dette, men det sker desværre. Man skal derfor være meget opmærksom, når man rejser med busserne, især om natten.
Det bedste man kan gøre, er at sidde med sin taske på skødet på hele busturen. Dette er langt fra optimalt og heller ikke ret bekvemt, men det er måden at være på den sikreste side, når man skal passe på sine egendele.