Kom bedst rundt i Colombia

Colombia er et overraskende nemt land at rejse i. Infrastrukturen er ikke fantastisk, slet ikke sammenlignet med nabolandet Ecuador. Dette gør også, at nogle ruter kan bliver meget lange. Men alt i alt er det nemt at komme fra A til B.

Her kan du læse min guide til, hvordan du bedst og lettest kan komme rundt i landet.
Ruterne er baseret på den rute, jeg selv rejste med min gode ven Frederik, da vi var i landet.

Nordkysten

Når du rejser langs nordkysten er den klart letteste og sikreste måde at rejse med Marsol. Det er minibusser, som kører til og fra de forskellige storbyer. Der er ruter fra Cartagena-Barranquilla, Cartagena-Santa Marta og Barranquilla-Santa Marta og selvfølgelig også den anden vej.
Det er en god idé at arrangere det dagen før, da de nogle gange bliver fyldt. Men snak med dit hostel om det. De vil helt sikkert også gerne ringe og arrangere det for dig/jer. Oftest bliver man samlet op på ens hostel og derfra kørt hen til et samlingspunkt og så videre til den by man skal til.
Der kører selvfølgelig også lokale busser mellem de store byer. Busserne er billigere end Marsol men tager også gerne en til to timer længere. Hvis du tager lokale busser, skal du også medregne i prisen, at du skal med taxa til busstationen.

Skal du fra Santa Marta til Minca, så kører der minibusser fra centrum (Estation Minca) af byen og direkte til hovedgaden i Minca. Er i fire eller fem personer, kan det dog godt betale sig at tage en taxa til Minca. Det er nemlig muligt at prutte prisen ned, så det bliver ca. samme pris per person, som taxa til Estation Minca og bussen derfra til Minca ville koste sammenlagt.

Kom bedst rundt i Colombia

Fra nordkysten til den centrale del af landet

Har i oceaner af tid eller vil spare på miljøet, så er i velkommen til at tage den 13 timers bustur ned igennem bjergene til Medellin og endnu længere tur til Bogota eller Calí. Har i ikke så er den letteste måde at flyve. Det er nemt at finde fly fra Cartagena til Medellin til under 200 kr. Hvilket endda er lidt billigere end, hvad en bustur ville have kostet. Bussen vil dog oftest køre om natten og have noget mad inkluderet, hvilket vil sige, at du der kunne sparer penge på en overnatning og mad.

Vil du finde billige flybilletter, så vil jeg anbefale momondo – Find de billigste flybilletter her! (Reklamelink)

Centrale

I den centrale del af landet er det klart være lettest at tage busser. Der kører busser fra de lokale busstationer til nærmest alle større byer i landet og omkringliggende lande. Mange ruter har endda flere udbydere. Der er ikke ret stor forskel på priserne og da ruterne er de samme, så er det ofte lettest bare at tage den første og bedste. Lad dig dog ikke snyde hvis de skriver eller fortæller, at det er en direkte rute. Der kan sagtens være stop undervejs i andre byer. Ofte er der også stop ved små gadeshops, hvor det er mulighed for at købe en vand, empanadas eller snacks.

Hvis du skal fra Medellin til Salento, så er ruten en ”direkte” rute, hvorimod ruten fra Salento til Bogota er med skifte i Armenia.

Fra lufthavnene og busstationerne

Når du skal til og fra lufthavne og busstationer så er det klart lettest at tage taxa. Skal du til en af dem, så få dit hostel til at ringe efter en taxa. De har altid en taxaguy.
Skal du fra lufthavnen i Cartagena til dit hostel så vær forberedt på at prutte lidt om prisen. Her er det nemlig normalt at aftale prisen på forhånd. Hvorimod i Medellin og Bogota køres der ofte på taxameter, selvom du også nogle steder aftaler en pris inden. Vær dog sikker på, hvordan det foregår inden du kører nogle steder, så du ikke bliver snydt.
Taxaerne er gule og nemme at kende på afstand. Mange pirattaxaer er dog også gule, så det kan godt være svært at se forskel.
Taxaerne fra Medellin lufthavn er dog hvide og prisen fra lufthaven til byen er fast (70.000 pesos i 2018).

Taxa

Min ven Frederik og jeg tog ikke rigtig nogle taxa i byerne, da vi i stedet valgte at gå rundt. Jeg har dog læst mig til at det, især i Bogota, er en god idé at bruge en taxaapp eller Uber til at bestille med, af sikkerhedsmæssige årsager. Men google dig til det eller snak med dit hostel.

Skriv et svar