Gratis oplevelser i London

London er normalt en dyr by at rejse i, når det kommer til mad, overnatning og mange oplevelser. Men der er også mange gratis oplevelser i London, som virkelig er værd at opleve. Alt fra museer til parker til markeder, som alt giver et indblik ind i hverdagen, historien, kunsten og diverse undergrundskulturer i byen. 

Museer

Gratis oplevelser i London

I London ligger nogle af de bedste museer, som jeg har været på og fælles for rigtig mange af dem er, at de er gratis. Blandt de gratis museer finder man noget for enhver smag. Så uanset om du er til byens historie, moderne kunst, gamle dinosaurer, klassisk kunst eller noget helt femte, så vil du sagtens kunne finde noget.
De gode museer tæller blandt andet Brittish Museum, Museum of London, National History Museum og Tate Modern, som alle er nogle af de bedste gratis oplevelser i London og alle virkelig er et besøg værd.

Du kan finde en liste med alle museerne her på www.visitlondon.com.

Læs også: Bedste museer i London

Parker

bedste oplevelser i London - Park Gratis

Selvom London er en travlt storby fyldt med beton, så er der også mange grønne områder og parker i byen, som alle indbyder til en gåtur og afslapning. På vej imod Buckingham Palace kan du med god grund gå igennem Saint James Park eller Green Park. Her har du mulighed for at se en helt masse egern meget tæt på.
Hvis du tager en sejltur på Themsen og lidt væk fra centrum, så kommer du til Greenwich området. Her ligger Greenwich Park, som er rigtig hyggelig at holde en lille picknick i.
Hvis du har brugt for en god gåtur, væk fra bilernes larm og kaos, så er Hyde Park det perfekte sted. Den store park er fyldt med en masse restauranter, men det er også et godt sted at købe lidt take-away, sidde på græsset, slappe af og nyde dagen.

Outdoor “museum”

Gratis oplevelser i London street art

London er nærmest et stort outdoor museum. Store dele af byen er fyldt med farverig streetart i form af malerier og “statuer”. Du kan nærmest finde noget nyt på hvert eneste gadehjørne, hvis du kigger ordentligt efter. Store streetart kunstnere som Banksy, STIK, ROA og mange andre har dekoreret byen med deres kunst.

Hvis du vil have et overblik over, hvor du kan se de forskellige kunstneres værker, så kan du med god grund hente appen Street Art London

Markeder

bedste markeder i london - camden lock

Hver gang jeg er i London, så er jeg på marked nærmest halvdelen af dagene. Det er en af de bedste gratis oplevelser i byen (i hvert fald gratis, så længe du ikke køber noget). Der er virkelig mange forskellige markeder i byen, som alle er meget charmerende. Markederne byder på en masse forskellige mennesker, dufte og syn. Alt fra handy crafts, til mad fra hele verdem, til genbrugstøj. Uanset hvad du er til, så vil jeg gerne garanterer, at du kan finde et marked, som du finder spændende. 

Hvis du vil læse mere om nogle af de forskellige markeder i London, som jeg synes er bedst, så kan du gøre det her.

London Eye og Big Ben

London eye
Gratis oplevelser i London big ben

Jeg er ikke meget for at nævne de to oplevelser her, da de er alt for turistede, hvis du spørger mig. Men især Big Ben er et hurtigt besøg værd, da parlamentsbygningen og det gamle klokketårn virkelig er flot arkitektur. Derudover giver det også en mulighed for at gå en lang tur langs Themsen og se mange at de hyggelige bygninger, som ligger der. 

Andre gratis oplevelser i London?

Er der nogle gratis oplevelser i London, som du mener jeg har glemt? Skriv en kommentar med dem. 

Skriv et svar