Forberedelse til Jordan
Før du besøger Jordan, er det nogle ting, du skal tænke over. Her kan du læse mine anbefalinger til, hvilke overvejelser du skal gøre dig i din forberedelse til Jordan.
Hvornår skal du besøge landet?
Jordans højsæson for turister er fra marts til maj. Temperaturene her skulle være gode, med varme om dagen om kølige nætter. Højsæson betyder også mange turister og sikkert også højere priser på mange ting.
Jeg besøgt dog ikke landet der, men i juli måned hvor der egentlig er lavsæson. Det er det hovedsageligt på grund af varmen. Den er voldsom, med dage hvor det bliver over 40 (!!!) grader. Da jeg var i landet, havde vi én dag i Aqaba, hvor temperaturene nåede 41 grader. Så er du ikke til varme, så er det ikke en god idé at besøge landet her.
Budget
Efter du har fundet ud af, hvornår du skal besøge landet, er det næste step at kigge på budgettet til rejsen. Jordan er ikke et dyrt land, men heller ikke billigt som f.eks. Sydøstasien og nogle steder i Central- og Sydamerika.
Personligt brugte jeg lige under 10.000 kr. på 11 dage i landet. Dette var inklusiv ALT – flybilletter, overnatninger, mad, transport mm. Mit bud er at det godt kan gøres billigere, endda 1000-2000 kr. vil jeg gætte på.
Jordan Pass
Hvis du planlægger at besøge Jordan og ikke kender til Jordan Pass, så et mit bud at det vil gøre din dag og planlægning en smule bedre.
Jordan Pass er en billet, som giver adgang til 40 attraktioner i Jordan, bl.a. slotte, ruiner, museer og mere.
Der er tre forskellige Pass. Fælles for dem alle er, at de giver adgang til de samme attraktioner, visum er inkluderet i alle og de giver generelt de samme muligheder.
Den eneste forskel på de tre er prisen og antal dage de giver adgang til Petra. Den billigste koster 70 JOD og giver adgang til Petra én dag. Den anden koster 75 JOD og giver adgang to dage. Og den dyreste koster 80 JOD og giver adgang tre dage.
Jeg kan ikke rose nok, hvor god en ting det her er for besøgende i landet. Alle lande burde have sådan noget. Du spare tid, da du ikke skal købe billetter alle steder.
Men men men, det bedste af det hele. Du spare rigtig mange penge! Pengene er tjent ind allerede efter visum og billetter til Petra. Efter det er alt du laver i princippet gratis. Så gratis adgang til Wadi Rum, Amman Citadel, Jerash og meget mere.
Se hvad der er inkluderet og køb dit Jordan Pass her.
Rute
Som en del af din forberedelse til Jordan bør du lægge en rute, så du kommet lettest rundt til de ting, som du gerne vil opleve.
Da jeg var i landet med min kæreste var vores rute følgende:
Amman –> Petra
Petra –> Wadi Rum
Wadi Rum -> Aqaba
Aqaba –> Det Døde Hav
Det Døde Hav -> Amman
Hvad jeg har kunne læse mig til og ud fra, hvad folk vi mødte undervejs sagde, så er dette ruten de fleste rejser, hvis de skal besøge disse områder. Ruten kan selvfølgelig også gøres den anden vej rundt.
Transport
Når du har planlagt din rute, så står det næste spørgsmål i kø. Hvordan skal du komme rundt i landet? Der er to måder. Enten lejer du en bil og kører selv rundt. Ellers tager du offentlig transport og taxaer.
Læs min guide til hvordan du kommer lettest rundt i landet her.
Hvad skal du medbringe?
Når flybilletterne er bestilt, budgettet fastsat og ruten er lagt, så er der kun en ting mere du skal tænke over. Hvad skal du have med?
En ting jeg altid vil anbefale andre er at tage en vandflaske med, da det spare miljøet for en masse plastik og så spare du selv en masse penge. Jeg vil dog ikke anbefale en hvilken som helst vandflaske, men en Lifestraw. Hvis du ikke kender den, så er det en vandflaske med et filter i, som gør at du kan drikke alt vand. Og her mener jeg alt, vand fra vandhaner, floder og endda dit eget tis, hvis det skulle komme til det. Filteret kan bruges til 4000 liter vand og renser 99,9 procent af alle bakterier fra vandet. Hvis du ikke allerede har en, så bliver det her dit bedste køb til rejser nogensinde.
Påklædning i Jordan
Dit tøj er en vigtig ting, i din forberedelse til Jordan. Det er et meget varmt land, så pak endeligt noget let tøj som shorts og t-shirts.
Landet er hovedsageligt muslimsk og som i alle andre lande bør man respektere deres kultur. Som kvinde behøver du ikke gå, at med tildækket hår. Men både som mand og kvinde bør man ikke gå med for nedringede og tætsiddende tøj. Det er også en god idé at kunne tildække knæ, hvis man skal besøge moskeer.
Derudover skal du som rejsende medbringe en masse glæde og eventyrlyst, for det er virkelig et land du vil blive glad for at rejse i. Landet byder på en masse historie og har en af de sødeste befolkninger jeg nogensinde har mødt.