Dykning i Aqaba

Dykning er ikke det første, man tænker på, når Jordan bliver nævnt. Der er dog også kun én mulighed, som er dykning i Aqaba. Aqaba er den sydligste storby i landet, og ligger ud til Rødehavet. Byen ligger et ret specielt sted, hvor man kan se til Israel, Egypten og Saudi Arabien.

Dykning i landet er dog ret populært og der bliver gjort meget for at lave gode divesites. Det bliver der gjort af den ene grund, at den jordanske kongefamilie er vilde med dykning. Nogle dage kan man endda være så heldig, at se kongefamilien skib, når man er ude og dykke.

Jeg var i Jordan med min kæreste i sommeren 2018. I Aqaba dykkede vi en dag, hvor vi havde to dyk. Vi dykkede ved Stars Aqaba Divers, som er drevet af en mand ved navn Mahmmod. Han var lige fra starten enormt sød og hjælpsom og havde endda sørget for frokost til os på hans regning. Da vi dagen efter skulle rejse videre, havde han endda købt en frokost til os, magen til den vi fik dagen før, som vi kunne tage med på turen. En gæstfrihed, som virkelig er sigende for den jordanske befolkning.

Læs også: Ting du skal opleve i Jordan

Dykning i aqaba

Divesites

Cedar Pride Wreck

Det første dyk vi havde var ved Cedar Pride Wreck, som nok er det mest kendte divesite i Jordan. Skibet blev sænket til dykning for over 30 år siden og er siden blevet en del af havbunden, med forskellige farverige koraller og en masse dyreliv.
Oppe under den ene side af skibet er der et lufthul, hvor man kan komme op. Jeg vil dog anbefale at beholde regulatoren i munden, da det er gammel opbrugt dykkerluft, som er der.
Da vi dykkede der, så vi både en skildpadde, klovnefisk og frogfish, som er meget sjælden i området.

Japanese Garden

Det andet dyk vi havde, var ved divesitet Japanese Gaden. Det har fået navnet på grund af alle de flotte og farverige koraller og store dyreliv, som er der.
På dykket kan man blandt andet se, hvad nogle af dykkerstederne gør for at bevare og gro koraller i området, da de som i resten af verden er meget belastede af de stigende havtemperaturer.
Det dyremæssige højdepunkt på dette dyk var afslutningsvis, da vi så en ret stor stingray, som vi havde muligheden for at komme ret tæt på.

Frogfish, Dykning i aqaba
Frogfish som ifølge vores instruktør er meget sjælden på de kanter
Stingray, dykning i aqaba
2-3 meter lang stingray

Spar penge på dykningen

Når man skal dykke i Aqaba er der to muligheder. En dyr og en billig.
Den dyre mulighed er, at du kontakter et dykkercenter inde i byen, hvorfra du på dagen, så vil sejle ud til dykkerstederne og hoppe i fra båden. Disse ture koster nemt op til 40 JOD pr. dyk.

Den billige muglighed er, at du tager en taxa fra byen, hvis du bor der, ud til South Beach og finder et dykkercenter der. Taxaturen koster 5 JOD og tager ca. 10 minutter. Mange hoteller og hostels ligger allerede derude. Det vil også være herude, du skal til for at komme til stranden. Her vil de ofte koste 25 JOD pr. dyk inklusiv leje af udstyr.

Tager du to dyk inde fra byen, vil det som minimum koste 80 JOD. Hvorimod hvis du dykker fra South Beach vil du skulle betale 50 JOD for to dyk ( og 10 JOD for taxa frem og tilbage, hvis du bor i Aqaba by). Hvilket er en besparelse på minimum 20 JOD, hvilket svare til ca. 180 kr.
Disse penge er sparet alene på, at du ikke skal betale for båden. Når du dykker fra South Beach, går du nemlig i vandet fra stranden.

Læs også: Sådan kommer du bedst rundt i Jordan

Skriv et svar